Pap & karton
Butik, fødevarer & gaver
Findes den ikke?
Vi laver emballagen efter jeres mål – fra en FEFCO-standard til en helt ny stansetegning.
Fortæl os om opgaven Se hele webshoppenReference · efter FEFCO Code, 12. udgave (2022)
Find kassen på udseendet – og se den foldet i 3D
I branchen hedder kasser numre – FEFCO 0201, 0427, 0713. Her kan I bare kigge: 16 konstruktioner med billede, dansk navn og levende 3D, så I kan se, om det er den, I leder efter, før I skriver til os. Alle kan laves i jeres mål.
- 16 konstruktioner – alle i levende 3D
- Alle koder efter jeres mål
- Ingen mindsteordre
De 16 konstruktioner
Hvilken kasse ligner den, I leder efter?
Klik på en kasse og se den foldet i 3D fra stansetegning til færdig æske, hvordan den lukkes, og hvad den koster i pap.
Gruppe 02
Kasser med klapper Slotted boxes
Ét stykke med limet, hæftet eller tapet fabrikssamling og klapper i top og bund. Leveres fladt og lukkes med klapperne.
Åben kasse uden topklapperFEFCO 02003D
Standardkassen med flapperFEFCO 02013D
Kasse med delvist overlappende klapperFEFCO 02023D
Kasse med fuldt overlappende klapperFEFCO 02033D
Kasse, hvor alle klapper mødes på midtenFEFCO 02043D
Kasse med låsebund og indstikslågFEFCO 02153D
Kasse med låsebund og topklapperFEFCO 02163D
Gruppe 03
Teleskopkasser Telescopic boxes
Består som regel af flere dele – fx låg og bund – der passer ned over hinanden.
Gruppe 04
Foldeæsker og bakker Folder boxes and trays
Som regel ét stykke, hvor bunden er hængslet til to eller alle sider og låget. Låsetapper, håndtag og displaypaneler kan indgå.
Gruppe 07
Færdiglimede kasser Ready-glued cases
Ét stykke, leveret fladt og færdiglimet, så kassen rejses med et enkelt greb.
Sådan læser I koden
Fire cifre, én konstruktion
- 02De to første cifre er gruppen – fx kasser med klapper
- 01De to sidste er den konkrete konstruktion i gruppen
- L×B×HMål er altid indvendige mm: længde × bredde × højde
- M/ARejses manuelt (M), på maskine (A) eller begge dele
Hvordan er koden bygget op?
Koden skrives som fire cifre, fx 0201. De to første er gruppen (02 = kasser med klapper), de to sidste er løbenummeret for konstruktionen i gruppen. 12. udgave tilføjer et versionsnummer efter punktum – 0201.2 – for varianter, der kan være specifikke for den enkelte producent. Suffikset G eller S fortæller, om fabrikssamlingen er limet eller hæftet.
FEFCO bemærker selv, at flere konstruktioner kunne høre til i mere end én gruppe, og at ordene box, container og case bruges i flæng.
Hvordan angiver vi mål?
Altid indvendigt i mm som længde × bredde × højde (FEFCO: L × W × H). Længden er den længste side i åbningen, bredden den korteste, og højden går fra åbningen til bunden. Målene tages på stanseark fra midten af rillerne ved 23 °C og 50 % luftfugtighed.
Har kassen overlappende yderklapper, skrives overlappet som fjerde mål: 355 × 205 × 120/40 mm. Skal top og bund være forskellige koder, skrives de som 0204/0215 – top først.
Hvad betyder M, A og M/A?
FEFCO’s opsætningsindikator: M = kassen rejses som regel manuelt, A = som regel på maskine, M/A = begge dele. Nogle manuelt rejste kasser kan alligevel lukkes maskinelt – FEFCO nævner selv 0216 og 0712.
Hvor kommer koden fra?
Den første udgave blev udviklet i 1960’erne af FEFCO (den europæiske bølgepapforening) og ESBO (dengang ASSCO, foreningen for massiv pap). Koden er siden adopteret af ICCA, den internationale sammenslutning af bølgepapproducenter, og bruges i hele verden. Den nuværende udgave er 12. udgave fra 2022, som blandt andet tilføjede gruppe 08 for detail- og e-handelsemballage.
Grupperne 01–09
De ni grupper i FEFCO-koden
Gruppenavnene er FEFCO’s officielle. Den danske betegnelse er vores.
| Gruppe | Navn | Hvad gruppen dækker |
|---|---|---|
| 01 | Ruller og ark Commercial rolls and sheets | Plano-ark og ruller af bølgepap – ikke kasser. |
| 02 | Kasser med klapper Slotted boxes | Ét stykke med limet, hæftet eller tapet fabrikssamling og klapper i top og bund. Leveres fladt og lukkes med klapperne. |
| 03 | Teleskopkasser Telescopic boxes | Består som regel af flere dele – fx låg og bund – der passer ned over hinanden. |
| 04 | Foldeæsker og bakker Folder boxes and trays | Som regel ét stykke, hvor bunden er hængslet til to eller alle sider og låget. Låsetapper, håndtag og displaypaneler kan indgå. |
| 05 | Skydeæsker Slide boxes | Flere dele – indlæg og hylstre – der skydes ind i hinanden i forskellige retninger. Også udvendige hylstre til andre kasser. |
| 06 | Faste kasser Rigid boxes | To separate endestykker og en krop, der skal hæftes eller samles, før kassen kan bruges. |
| 07 | Færdiglimede kasser Ready-glued cases | Ét stykke, leveret fladt og færdiglimet, så kassen rejses med et enkelt greb. |
| 08 | Detail og e-handel Retail and e-commerce packaging | Typiske konstruktioner til POS-displays, bakker og onlinehandel. Ny gruppe i 12. udgave. |
| 09 | Indlæg Interior fitments | Indlæg, puder, skillevægge og mellemlæg – integreret i kassen eller som løse dele. |
Vælg kode
Seks spørgsmål, der peger på koden
Er I i tvivl, så skriv varens mål og vægt – så foreslår vi koden og bølgen.
- Skal kassen lukkes uden tape?
Postæskerne 0427, 0426 og 0421 til lave æsker. 0713 og 0215 til højere kasser med indstikslåg.
- Er varen tung, eller skal kasserne stables på palle?
Standardkassen 0201 i den rigtige bølge – eller 0203 og 0204, hvis top og bund skal være dobbelte.
- Skal kassen rejses på maskine?
Koder med M/A: 0201-familien, 0300/0301, 0409 og postæsken 0421 uden støvklapper.
- Varierer højden på det, I pakker?
Teleskopkassen 0300 eller 0301 – låget skydes ned over bunden.
- Er emnet fladt eller langt og smalt?
Omslagene 0402 (fladt) og 0409 (langt) pakker tæt uden fyld.
- Skal pakkeriet spare tid?
Automatbund: 0701 med topklapper eller 0713 helt uden tape. Bunden folder sig selv.
Spørgsmål og svar
Det bliver vi spurgt om FEFCO
Finder I ikke svaret? Skriv til kontakt@ka-emballage.dk.
Kilder: FEFCO Code, 12. udgave (2022), Fibre Box Association: Box Styles Basics, EngView FEFCO Standards Library. Navnene på de enkelte koder er branchenavne – selve FEFCO-koden består af numre og tegninger. Konstruktionsbeskrivelserne er vores læsning af tegningerne i 12. udgave; 3D-modellerne er vores egne.
Hvad er en FEFCO-kode?
En FEFCO-kode er et firecifret nummer, der beskriver en konstruktion i bølgepap – fx 0201 for standardkassen med klapper og 0427 for postæsken. De to første cifre er gruppen (02 kasser med klapper, 04 foldeæsker og bakker), de to sidste den konkrete konstruktion. Koden er udviklet af den europæiske bølgepapforening FEFCO sammen med ESBO i 1960’erne og er i dag i 12. udgave (2022).
Siger FEFCO-koden noget om mål eller materiale?
Nej. Koden beskriver kun konstruktionen. En forespørgsel skal derfor altid have FEFCO-kode, indvendige mål i mm (længde × bredde × højde), bølgetype og antal – og gerne varens vægt.
Hvad betyder M og A ved koderne?
Det er FEFCO’s opsætningsindikator: M betyder, at kassen som regel rejses manuelt, A at den som regel rejses på maskine, og M/A at begge dele kan lade sig gøre. Nogle manuelt rejste kasser kan alligevel lukkes maskinelt – fx 0216.
Hvordan angives mål efter FEFCO?
Indvendigt i millimeter som L × W × H – længde, bredde og højde. Længden er den længste side i åbningen, bredden den korteste, og højden går fra åbningen til bunden. Har kassen overlappende klapper, skrives overlappet som fjerde mål: 355 × 205 × 120/40 mm.
Hvad betyder 0201-G eller 0201.2?
G efter koden betyder limet fabrikssamling, S hæftet. Et tal efter punktum – fx 0201.2 – er en variant af grundkonstruktionen, som kan være specifik for en enkelt producent. Den ældre udgave af koden brugte bindestreg: 0201-2.
Har FEFCO-koderne officielle navne?
Nej. FEFCO-koden består af numre og tegninger, kun grupperne har navne. Navne som “Regular Slotted Container” og “postæske” er branchenavne fra fx den amerikanske Fibre Box Association og fra producenter, og de varierer. Derfor er nummeret det sikre at bruge i en forespørgsel.
Kan I lave alle FEFCO-koder?
Ja – i jeres mål og i den bølge, varen kræver. Koder med klapper som 0201 kan ofte laves uden stanseform; postæsker og foldeæsker kræver en. Passer ingen kode, tegner vi en ny konstruktion.
Gratis tilbud og sparring
Fortæl os om jeres emballage
Vi vender tilbage med spørgsmål, gode råd eller et tilbud – og I er ikke forpligtet til noget.


Bag os sidder et team, der tegner konstruktionen og regner prisen. I skal kun forholde jer til én kontakt.
- Svar inden for 2 timer i åbningstiden – det bestræber vi os på
- Stykpris med levering regnet med
- Hjælp til dokumentation og de nye krav
Eller skriv direkte: kontakt@ka-emballage.dk
Man–tors 8–16 · fre 8–14
Skal I sende en tegning, et foto eller jeres logo, så vedhæft det i formularen ovenfor – eller send det til kontakt@ka-emballage.dk med samme emne.
Vi bruger kun oplysningerne til at svare jer. Læs privatlivspolitikken.
Emballageassistenten AI
Svarer med det samme · teamet tager over
Pia, Henrik og resten af teamet tager over, når I vil. Man–tors 8–16 · fre 8–14
I skriver med en AI. Svar kan være forkerte, så tjek vigtige detaljer med os. Privatliv






















